Ny kurdisk lyrik i Sankt Lukas Kirke

Snigpremiere ved LiteratureXchange 11.-12. juni

Artiklens øverste billede

LiteratureXchange holder snigpremiere på antologien ’Ny kurdisk lyrik’ i Sankt Lukas Kirke den 11. og 12. juni. Niels Hav er der med Øjeblikke af lykke.

De kurdiske og danske digtere Thorvald Berthelsen, Alan Pary, Dara Kurdo og Arsalan Chalabi m.fl. præsenterer ny kurdisk lyrik og fortæller om arrangementerne i Sankt Lukas Kirke. Det sker fredag 11. juni kl. 13.30 - 14.00 i Lille sal på Hovedbiblioteket, Dokk1.

Niels Hav præsenterer digtsamlingen Øjeblikke af lykke og arrangementet i Sankt Lukas Kirke. Det sker fredag 11. juni kl. 14.00 - 14.15 Hovedbiblioteket, Lille sal, Dokk1.

De kurdiske digtere Alan Pary, Adil Erdem, Dara Kurdo og Arsalan Chalabi fortæller og læser op af deres danske digtudgivelser. De har også sammen med Thorvald Berthelsen snigpremiere på antologien Ny kurdisk lyrik. I et særnummer af Det Poetiske Bureaus magasin præsenteres 23 kurdiske digtere fra alle dele af Kurdistan. Det sker fredag 11. juni kl. 15.30 i Sankt Lukas Kirke, Ingerslevs Boulevard.

Fredag 11. juni kl. 20 i Sankt Lukas Kirke holdes arrangementet ’Ny kurdisk lyrik – kulturel udveksling i eksilet’, der byder på oplæsning på kurdiske sprog og dansk med paneldiskussion om lyrikkens rolle i den kulturelle udveksling. Digterne Niels Hav og Thorvald Berthelsen, der er udgivet på både dansk og kurdisk, deltager sammen med århusianske og jyske digtere Poul Lynggaard Damgaard, Daniel Boysen og Knud Steffen Nielsen, og med de kurdiske digtere Adil Erdem, Alan Pary, Dara Kurdo og Arsalan Chalabi m.fl.

Lørdag 12. juni kl. 13.30 i Sankt Lukas Kirke læser Niels Hav læser fra digtsamlingen Øjeblikke af lykke, som nu er ude i 3. oplag. ”En varm og rig bog”, skrev Kristeligt Dagblad. ”En slurk af den vildeste lykke”, skrev Information.

Sidste arrangement, der foregår lørdag 12. juni kl. 15 i Sankt Lukas Kirke, er kurdisk dansk digtdialog med oplæsning af bl.a. Louise Dalsgaard, Niels Hav, Mads Mygind, Knud Steffen Nielsen, Poul Lynggaard Damgaard, Thorvald Berthelsen, Alan Pary, Adil Erdem, Dara Kurdo og Arsalan Chalabi m.fl.

Arrangementerne støttes af Statens Kunstfond, og der er gratis adgang. Alle er velkomne.


gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen