Romankoncert: Lyden af ”Meter i sekundet”

Katrine Muff har skabt lyden af Stine Pilgaards nye bog. De to vil i Musikhuset spille, synge, læse og fortælle om det – og om at bogens passager med Anders Agger er fri fantasi.

Artiklens øverste billede
Stine Pilgaard syntes, at det var lidt X Factor-agtigt, da hun lagde sine tekster i en pulje, og komponisterne valgte at arbejde med dem, de kunne lide. Katrine Muff valgte en af Stine Pilgaards og så gik de i øvelokalet på Den Rytmiske Højskole i Vig. Foto: Alexander Banck-Petersen

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Stine Pilgaard er aktuel med en helt ny bog om sine højskoleinspirerede sange, ”De korte sætningers land”. De er en del af den roste og prisbelønnede ”Meter i sekundet”, der foregår ved en højskole i Vestjylland og som rummer ni sange fra hendes hånd.

Hun opholder sig rent faktisk i de korte sætningers land, da hun tager telefonen for at tale med Århus Onsdag. Hendes kæreste befrier hende for familien yngste og tager sig samtidig af storebror, så mor lige kan få ro til et interview.

»Jeg kendte ikke Katrine, men mødte hende på et sangskriverseminar, hvor mine tekster vakte genklang i hende. Hun fik først øje på sangen ”De korte sætningers land”, der talte til hende fordi hun også har boet i Vestjylland, og så udviklede det sig,« fortæller Stine Pilegaard om sin rejse ind i det musikalske univers.

Forfatteren fortæller, at bogen og albummet har fået samme navn som den sang, der var de to kvinders første fælles projekt. Stine Pilegaard havde også nogle årstidssange og kærlighedssang med på seminaret. Den er egentlig skrevet som en 30 års fødselsdagssang til hendes kæreste, ”Fortabt er jeg stadig”.

»Det var lidt X Factor-agtigt. Jeg lagde mine tekster i puljen, og komponisterne valgte at arbejde med dem, de ville forsøge at lave melodier til. Så sad Katrine og jeg i øvelokalet på Den Rytmiske Højskole i Vig og arbejdede med tekst og melodier. Vi har samme alder, små børn og det skabende til fælles i det flade landskab,« siger Stine Pilgaard.

Jeg havde aldrig mødt Anders Agger i virkeligheden eller stalket ham, da jeg skrev ham ind i romanen som en, der kunne lære mig at holde mund og vente, indtil vestjyderne gav sig til at tale. Jeg har sagt undskyld til ham mange gange siden, men han synes heldigvis, at det er rigtig godt. Jeg havde slet ikke regnet med at hverken romanen eller det med ham blev så stort.

Stine Pilgaard, forfatter

Mødtes i litteraturen

Et nyt venskab og samarbejde var født, og de var enige om at gå videre med projektet, men så satte pandemien ind og fysiske møder blev umulige. Det stoppede dog ikke den kreative proces, som fortsatte via mail og mobil indtil det igen var muligt at mødes.

I sommer skiftede forfatteren adressen i vestjyske ud med en i Vanløse, så de to bor nu kun 15 minutter fra hinanden, ses jævnligt og skal sammen på romankoncert-tur.

»Vi mødtes gennem noget tredje. Det er lige præcis det, jeg håber, at litteratur kan,« siger Stine Pilgaard.

Hun bidrager i den nye bog med essays om det at skrive sange og om teksterne, og Katrine Muff skriver om kompositionerne.

»I Musikhuset vil Katrine synge og spille sammen med tre musikere, så det bliver helt koncert-agtigt. Jeg læser op fra ”Meter i sekundet” og fortæller om arbejdet med den,« siger forfatteren.

Stine Pilgaards roman er blevet en bestseller, der har indbragt hende dette De Gyldne Laurbær i år. Hun roses for sit skarpe og humoristiske blik på den svære kunst at være social og indgå i fællesskaber. Hun får læserne til at lægge flade af grin og til i høj grad at genkende mange af situationerne fra eget liv.

»Jeg bruger udsnit af virkeligheden, griber fat i noget og forstørrer eller formindsker det. Og så får det plads i den fortælling, jeg mærker, der er der. Oplevelsen af at tage kørekort fylder meget i bogen og er autentisk. Men kørelærerne har jeg for eksempel opfundet,« forklarer forfatteren.

Kendte ikke Agger

Hun har også skrevet den populære tv-vært, Anders Agger, ind i sin roman, og det har vakt stor lykke. Men hun havde rent faktisk aldrig mødt manden, da hun skrev om ham og blev meget overrasket over, hvor stor opmærksomhed de afsnit fik.

»Jeg havde aldrig mødt Anders Agger i virkeligheden eller stalket ham, da jeg skrev ham ind i romanen som en, der kunne lære hovedpersonen at holde mund og vente, indtil vestjyderne gav sig til at tale. Jeg har sagt undskyld til ham mange gange siden, men han synes heldigvis, at det er rigtig godt. Jeg havde slet ikke regnet med at hverken romanen eller det med ham blev så stort,« siger prisvinderen, der dog havde sikret sig Anders Aggers tilladelse til at digte ham med i romanen.

Stine Pilgaard og Katrine Muff mødte hinanden på et sangskriverseminar. Komponisten fik først øje på sangen ”De korte sætningers land”, der talte til hende fordi hun også har boet i Vestjylland, og så udviklede det sig. Foto: Alexander Banck-Petersen

Hovedpersonens kritiske forhold til højskolelivet, eleverne og højskolesangene har heller ikke hold i Stine Pilgaards liv. Hun holder af det hele, men elsker at skrive ind i det utilpassede og akavede, som ofte opstår i de fællesskaber, andelsboliger, opgange og menneskelige møder, hun skriver om.

»Jeg er ikke en fisk i vandet, når det kommer til fællesskaber, og derfor interesserer de mig. Selv om mange ofte samles om noget, de er sammen om på samme tid, passer det hele ikke altid helt sammen. Der er rig mulighed for, at der opstår noget akavet og at noget stikker ud. Det er utrolig godt at skrive ud fra,« mener forfatteren, der i talende stund befinder sig i et fællesskab.

»Jeg er stadig meget i Velling og er lige nu hos vores tidligere naboer. Jeg holder mange foredrag om dette univers, og vores venner bor her, så det er svært at slippe. Jeg er i en overgang til Vanløse,« siger Stine Pilgaard, der er født og opvokset i Aarhus.

Hun har taget turen fra Vejlby-Risskov, til Nordvest, videre til Velling og nu til Vanløse.

Jeg er et produkt af mine minder og de mennesker, jeg har mødt. Jeg har brugt at utal af timer i Tivoli Friheden og på Park Allé, hvor vi altid stod og ventede på en bus. Derfor står Agnete og Havmanden printet i min hukommelse - ligesom grise-statuen, der kunne se over på sig selv i svøb i pølsevognen på Rådhustorvet.

Stine Pilgaard, forfatter

Stine Pilgaard og Katrine Muff mødte hinanden på et sangskriverseminar. Komponisten fik først øje på sangen ”De korte sætningers land”, der talte til hende fordi hun også har boet i Vestjylland, og så udviklede det sig. Foto: Alexander Banck-Petersen

Aarhus er gerningsstedet

For Stine Pilgaard er Aarhus det ultimative gerningssted. Der hvor hun var barn, fik sin første kæresten og skrev sin første bog. Nu vender hun tilbage med to børn, tre romaner og lang række priser i sit livs rejsekuffert. Og Aarhus har stadig en stor plads i hendes liv.

»Jeg er et produkt af mine minder og de mennesker, jeg har mødt. Jeg har brugt at utal af timer i Tivoli Friheden og på Park Allé, hvor vi altid stod og ventede på en bus. Derfor står Agnete og Havmanden printet i min hukommelse - ligesom grise-statuen, der kunne se over på sig selv i svøb i pølsevognen på Rådhustorvet,« siger aarhusianeren, der også er inkarneret AGF-fan og til enhver tid vil forsvare AGF’s resultater – eller mangel på samme.

Forfatteren påpeger, at hun var en del af Aarhus længe før, der overhovedet var et Aros. Hun begyndte at skrive på Testrup Højskole, tilbragte somrene med at redde mariehøns op af havet ved de aarhusianske strande og udlevede sin ungdom i de fællesskabsprægede Ø-gader og andelsforeninger på Trøjborg.

Det inspirerede hende til at skrive sin anden boge, ”Lejlighedssange”, der foregår i en andelsforening med en munter beboersammensætning på Trøjborg. Den 29-årig fortæller ernærer sig ved at skrive lejlighedssange. Nu har den 37-årige forfatter også selv taget sangskrivningen til sig. 10. november kommer hun hjem til Aarhus for at fortælle om det.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen