Aarhus-historie: Clement Kjersgaard genudgiver sin fars bøger

Tv-værten Clement Kjersgaard ville under ingen omstændigheder beskæftige sig med historie ligesom sine forældre. Han har fortrudt og udgiver nu en moderne version af farens guldkorn.

Artiklens øverste billede
Den Gamle Bys tidligere direktør, Erik Kjersgaard, var kendt for sin store viden, sine levende fortællinger og sit kæmpe engagement. Han var ofte på tv og ude i verden for at fortælle, men han holdt allermest af at arbejde på sit dunkle kontor. Arkivfoto: Erik Gleie, Ritzau/Scanpix
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Den flabede studievært og tv-debattør, Clement Kjersgaard, går - trods alle planer om det modsatte - nu i sin kendte fars fodspor. Som noget nyt udgiver Clement Kjersgaard historiebøger - nemlig sin fars: ”Besættelsen 1940-45”.

Erik Kjersgaard var elsket for sine dybt engagerede tv-programmer og bøger om historie. Han var direktør i Den Gamle By i Aarhus 1982-1995. Han boede rent faktisk i en periode i et af de kendte huse i Den Gamle By. Nemlig det, der senere blev til traktørstedet i Simonsens Have.

»Mange har gennem tiden fortalt mig, at min far har efterladt et stærkt indtryk, fordi han var så engageret og fuld af fortælleglæde. Han var en enestående historiker og holistisk skribent. Altid ærlig og autentisk uanset om man mødte ham i Den Gamle By eller så ham på tv. Og så var han kendt dengang, hvor kendiskredsen kun bestod af ham, Lise Nørregaard og Dirch Passer,« ler hans nutidige kendissøn.

Clement Kjersgaard i Simonsens have, hvor hans familie boede i en periode før den var et traktørsted. Han var barn og ung her, så Aarhus og Den Gamle By bor i hans hjerte. Foto: Tahmasbi

40 år efter, at Erik Kjersgaard udgav de to bøger om livet i Danmark under besættelsen, sender sønnen dem denne gang på gaden som store, flot opsatte fotofortællinger. De kan købes i butikkerne til marts og er i kraft af mange forudbestillinger allerede nu på Saxos top ti.

»Min far var på den alder og det sted i sit liv, hvor jeg er nu, da han skrev og udgav bøgerne. Det var sidst i 1970’erne og bare 30 år efter krigen, så erindringerne om den var på det tidspunkt intakte. Da jeg gravede mig ned i materialet, blev jeg dybt imponeret over det store arbejde, min far og redaktøren gjorde,« siger Clement Kjersgaard.

Århus Onsdag taler med ham på vejen hjem fra Aarhus, hvor han har været forbi vores redaktion og Besættelsesmuseet med sine mursten af nytrykte bøger. Han nærmer sig tv-byen i en taxa, som han ved ankomsten overdrager til Jarl Friis Mikkelsen med ordene:

»Ja, den virker. Snup du bare den.«

Politikens kiosk på Banegårdspladsen i Aarhus blev sprængt af tyskeren som hævn overfor modstandsbesættelsen. Foto fra Besættelsen 1940-45


Farens største værk

Tv-værten har 20 års erfaring som magasin- og bogudgiver. Han har siden 2002 udgivet det politiske non-profit magasin Ræson og en række bøger. Og han har længe gerne villet arbejde med sin fars bøger og give dem nyt liv, fordi de fortjener det. Men først nu har han fundet tiden til det - i corona-nedlukningen.

Den gav ham mulighed for at arbejde detaljeret med stoffet, præcis som hans far elskede at gøre det på det loftskammer, han indrettede med kun et enkelt skråvindue og næsten ikke noget lys.

»Han elskede at sidde der i mørket med alle sine bøger. Han fordybede sig fuldstændigt og var misundelsesværdigt glad for sit arbejde. Han kunne skifte fra at være dybt koncentreret og løse sine opgaver helt uden at tale, og så kunne han være utrolig udadvendt, festlig og skarp til at kommunikere,« siger Clement Kjersgaard, der var 19 år, da hans far døde af kræft som 63-årig.

Historien står åben. Vi ved ikke, hvordan det går, hvordan det ender, hvor vi skal hen.

Clement Kjersgaard, bogudgiver

Studieværten har endevendt indholdet i de to bøger om besættelsen og er lige så begejstret over nuancerne i de mange lag som over Erik Kjersgaards evne til at nå i dybden.

»Han betragtede bøgerne som det bedste, han havde lavet. Måske tænkte han, at der er noget usædvanligt i deres perspektiv. De er langt forud for sin tid, fordi de skifter synspunkt. Han begynder i København allerede før krigen, så er vi sammen med en ung Jens Otto Kragh og derefter med i husmødrene i deres dagligdag. Indimellem det er vi hos Goebbels i Berlin, hvorefter han beskriver hverdagen set fra en høkasse i et dansk køkken. Der er skift mellem mikro og makro på en måde, der minder om historikernes skrivestil i dag,« forklarer bogudgiveren.

De oprindelige bøger var sort-hvide og bare 24 X 17 centimer. De havde ikke nær så mange fotos som de nyopsatte. Den nye teknologi gør det muligt at trykke de gamle fotos i en god kvalitet og at lave et visuelt layout.

»De store billeder suger én ind. For eksempel på side 172-173 i det andet bind er der et billede over to sider af en meget ung kvinde, som signerer bøger. Først på næste side står der, at det er Tove Ditlevsen, der netop har udgivet Barndommens Gade, da billedet blev taget i 1943,« forklarer Clement Kjersgaard.

Om natten til 22. august i 1944 blev 25 sporvogne, 19 bivogne og 19 trambusser ødelagt af tyskerne i Aarhus. Foto fra bogen Besættelsen 1940-45

Nutidens perspektiv

Clement Kjersgaard mener, at bøgerne vil blive læst på en anden måde i dag, end da de blev skrevet. Fordi vi alle oplever verden i forhold til den viden og det perspektiv, vi har.

Senest har Covid-19 skrevet sig ind i vores historie, og den tid trækker tråde til krigen, mener bogudgiveren.

»I bind to er datidens hastigt voksende vaccinationer mod livstruende sygdomme som tuberkulose beskrevet. En kredslæge fra Roskilde synes, at man skulle true folk til at lade sig vaccinere, fordi det var så vigtigt. Det har Covid-19 gjort helt aktuelt, og vi tænker nu ”hold da kæft”, når vi læser om lægen. Hun blev i øvrigt spurgt i et interview, om hun godt kunne lide mennesker og svarede: ”Nej, jeg ville hellere have været dommer end læge”,« siger Clement Kjersgaard og slår en høj latter op.

Han var en enestående historiker og holistisk skribent. Altid ærlig og autentisk uanset om man mødte ham i Den Gamle By eller så ham på tv.

Clement Kjersgaard om Erik Kjersgaard

»Min far ville ikke have været overrasket, han ville have sagt, at historien sidder med ved bordet. I dag læser vi den i corona-perspektiv. Nogle af de dilemmaer, vi netop har været igennem, minder om dem, der var under besættelsen. Uvisheden om hvordan det her ender.«

Erik Kjersgaard skriver helt i tråd med det i sit forord, at eftertiden altid vil vide mere end den, der skrev i nutiden. Uanset hvor mange kræfter, man bruger på at nå det rette, vil det engang komme til at fremstå ufuldkomment i forhold til det, man ved til den tid.

Det skrev han i sin anden bog om besættelsen på baggrund af de reaktioner, han fik på den første. En mandlig læser krævede afsnittet om kvindesagen strøget med den begrundelse, at der ikke eksisterede nogen kvindesag dengang!

Clement Kjersgaard lover, at bøgerne om besættelsen ikke bliver det sidste, vi kommer til at høre fra hans far i fremtiden. Fortiden er vigtig, flytter sig hele tiden og bliver aldrig færdig.

»Historien står åben. Vi ved ikke, hvordan det går, hvordan det ender, hvor vi skal hen,« fastslår Clement Kjersgaard.

Erik Kjersgaard og den tidligere borgmester Thorkild Simonsen i Den Gamle By i 1986 under Aarhus Festuge. Arkivfoto: Johan Mikkelsen, Ritzau/Scanpix

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen