Når vejen til sundhed ikke behøver være svær

Michelle Kristensen vil gøre sundhed overskuelig, velsmagende og rar.  I ny bog hjælper hun danskere til at få ro på krop, hjerne og sundhed, uden at det behøver være så svært.

Artiklens øverste billede
Sundhedsekspert Michelle Kristensen kommer med nemme råd til at leve sundt i sin nye bog "Sund hverdag - tab dig uden kur eller hold vægten". Pressebillede
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Livet går op og ned. I nogle perioder har vi verdens største overskud, og i andre perioder kan vi ikke engang overskue at tømme en opvaskemaskine.

Vi kender alle til at stille for store krav til os selv og gør dermed det hele til en meget kompliceret proces. Tjeklisten bliver så lang, så lang, når vi endelig sætter os for, at nu skal vores krop og hjerne også have det godt, og en masse vaner skal ændres.

Men det behøver ikke være så svært at komme i gang med at leve sundt.

Michelle Kristensen har været i sundhedsbranchen i mere end 15 år, og hun har set trends komme og gå og haft utallige klienter mellem hænderne, som gerne ville tabe sig. I hendes nye bog ”Sund hverdag” er der dog ikke så mange trends og fikse ideer.

Mit håb er, at brugerne af mine opskrifter lykkes med de ændringer, som de ønsker sig med, at de nye vaner med mere grøn og mere naturlig mad stille og roligt bliver en ny integreret del af hverdagen.

Michelle Kristensen, forfatter

Det skal være nemt

For det, der virkelig batter er, at sundheden og rejsen mod et vægttab kan gøres meget mere simpel, end vi tror. Med små justeringer kan vi lave betydningsfulde ændringer, som ikke virker så uoverskuelige, at vi aldrig kommer i gang med dem. Vejen dertil går gennem sund og nærende mad.

»De seneste 15 år har jeg arbejdet målrettet med sundhed og menneskers vaner. Først læste jeg mig til en bachelor i idræt på Aarhus Universitet og fandt det straks interessant at overføre min viden og interesse til andre. I Aarhus arbejdede jeg bl.a. som personlig træner og underviste samtidig overvægtige børn i at finde glæden ved at bevæge sig og spise lidt flere grøntsager på smarte og velsmagende måder,« siger hun.

»Og al den viden har jeg med mig på min ’mission’ – en mission, der skal vise dig, at sundheden kan gøres overskuelig, velsmagende og rar. Så du hverken skal stå i køkkenet i timevis, spise kedelige måltider, træne flere timer om dagen eller stresse over din krops ændrede form eller sundhedstilstand,« siger Michelle Kristensen.


Vælg det naturlige

»Jeg har selv prøvet alt, hvad der var af slankekure og slankeprodukter. Og jeg tabte mig fint, men tog det hele på igen. Den store øjenåbner var, da jeg i 2011 var på inspirationstur i Washington, D.C. og havde købt diverse sundhedsmagasiner, der lovpriste ægte, naturlig sund mad. Da jeg kom hjem fra den tur, begyndte jeg at eksperimentere med de sunde retter i køkkenet. Retter, som var propfyldte med grøntsager og gode ting. Det gav pote, både for min mave og min vægt,« siger hun.

»I dag finder du ikke skyggen af pandekage-proteinpulver, sukkerfrie gajoler eller sukkerfrie sirupsvarianter i mit køkken - eller i mine bøger.«

Michelle Kristensens ambition på danskernes vegne er, at de finder en ro i deres egen krop, hjerne og sundhed.

»Mit håb er, at brugerne af mine opskrifter lykkes med de ændringer, som de ønsker sig med, at de nye vaner med mere grøn og mere naturlig mad stille og roligt bliver en ny integreret del af hverdagen. På den måde kan man slippe for at bruge tid og energi på at tænke over det, men blot gør det – helt automatisk,« siger Michelle Kristensen.

»Hvis jeg kan lykkes med at finde den ro, så kan du også, mange af os har været en del af de samme ting igennem i jagten på at finde os tilpasse i de kroppe, vi er født med, og samtidig føle os sunde og stærke.«

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen