Samtalesalon med Anders Refn

Kom til særvisning af "De forbandede år"-opgøret samt snak om filmens aktualitet i dag med instruktør Anders Refn i Øst for Paradis.

Artiklens øverste billede
”De forbandede år 2” er en stærk dramatisk opfølger til ”De Forbandede År”. Filmen følger familien Skov fra foråret 1943 til sommeren 1945, hvor Danmark atter bliver frit. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Øst for Paradis er mandag 25. april klokken 11 ramme om en samtalesalon i form af en særvisning af ”De forbandede år 2 - Opgøret”, hvorefter instruktøren Anders Refn vil snakke om filmen og i dialog med publikum tale om den historiske undtagelsestilstand og de menneskelige dilemmaer, og moralske kolbøtter, der opstår når en nation er under pres. Et emne, som man kun kan sige, er evigt gyldigt.

Filmene er et livsværk for Anders Refn, og han har en passion for emnet og filmene, som er skrevet sammen med sin gode ven Flemming Quist Møller.

Om filmen

”De forbandede år 2”er en stærk dramatisk opfølger til ”De Forbandede År”. Filmen følger familien Skov fra foråret 1943 til sommeren 1945, hvor Danmark atter bliver frit.

Familien Skov er splittet. Aksel, der tilsluttede sig Modstandsbevægelsen, er gået under jorden og fra at være en idealistisk amatør, udvikler han sig til at blive en hårdkogt partisan. Karl kæmper for sit livsværk på sværere og sværere betingelser, og da samlingsregeringen kollapser, er han pludselig uden politisk opbakning og må tage alle forbehold for at sikre en fremtid for familien - også på den anden side af krigen. Det sætter forholdet til Eva under pres. Hun har hele tiden har haft svært ved sin mands samarbejde med besættelsesmagten.

Den stigende modstand mod besættelsen og tyskernes øgede brutalitet får fatale følger for familien.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen