Ny bog fra naturnørden Morten DD om insekternes vilde verden

Morten DD fortæller hvorfor sommerfuglelarven sortplettet blåfugl forklæder sig som myre og andre store historier om små dyr.

Artiklens øverste billede
Morten DDs dag er reddet, når han får øjenkontakt med et dyr, ser en smuk sommerfugl eller en sjælden art. Biologen har skrevet sin førte bog om lykken ved insekter. Arkivfoto: Martin Lehmann
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Naturvejleder, kratlusker og biolog Morten D.D. Hansen byder med sine nye bog, ”Insekternes Bog”, velkommen ind i insekternes lille vilde, vilde verden.

Mange kender ham som den to meter høje mand, der ikke bare kender naturen men som er fuldstændig dedikeret til den. Når han er på billejagt, stikker han uden nogen form for betænkning sin hånd ned i de kokasser, som nogle biller lever i. For ham er det ganske naturligt.

Morten DD er ansat ved Naturhistoriske Museum i Aarhus, og har fortalt hundredvis af børn og unge om naturens vidundere. Personligt er hans dag reddet, når han får øjenkontakt med et dyr, ser en smuk sommerfugl eller en sjælden art.

Morten DDs Hansen insisterede på at lave speciale om admiralens sommerfugletræk. Han skule samle 1000 af dem og foretage fedtanalyse, tjekke deres evner til orintering og deres ruter. Pressefoto


Sommerfugl forklædt som myre

Den lykkefølelse vil han gerne dele med andre. Det er målet med den nye bog, som dykker ned i insekternes forunderlige liv. Den handler om små dyr og store historier. Vores krible-krablende medskabninger gemmer nemlig både på fascinerende historier og uløste mysterier:

»Find ud af, hvorfor sommerfuglelarven sortplettet blåfugl camouflerer sig som myre det meste af sit liv, kom med bag gåden om, hvordan edderkopper spinder et af de stærkeste materialer, vi kender til, og tag med på skattejagt efter rovbiller, månetorbister og fantomer,« skriver Politikens Forlag i en pressemeddelelse.

Der skal ledes i vandløb, i skoven og på heden – i solskin, på dage med tåge og i sene nattetimer.

Det gør Morten DD Hansen. I bogen fortæller han i et let læst og underholdende sprog for eksempel om sommerfugletræk, som han i sin studietid mente, var verdens mest fascinerende fænomen. Han insisterede overfor sin vejleder på at lave speciale om admiralens træk. Det betød, at han skulle samle 1000 admiraler over seks gang i løbet af efteråret, og så foretage fedtanalyse, tjekke deres evner til orientering og deres ruter.

»Admiralen har en anden strategi end at gå i vinterdvale. Den flygter over strand til Sydens sol og lunere temperaturer. Og som andre charterturister er den umådelig glad for alkohol, som i naturen et tegn på sukker, og admiralen kan lugte de dejlige dråber på lang afstand. Nedfaldsæbler og anden frugt ligger og gærer under træerne og stinker som verdens værste brandert,« skriver Morten DD i bogen.

Den fattige studerende skulle med andre ord lokke 1000 sommerfugle til med alkohol, og den besluttede han sig for at fremstille selv af rådden frugt. Det blev en af de få gange, man kunne opleve ham i kollegiets fælleskøkken, for han spiste som regel på Uni-grillen.

Frugten gærede så voldsomt, at en af flaskerne eksploderede i vennens bil på ved ud til Horsens Fjord for at fange admiraler. Fuglekiggervennen tog det pænt, og sommerfuglene fangede duftsporet flere kilometer ude over fjorden. De ændrede kurs og Morten DD Hansen fik de første 100 i fælden.

Admiralen har en anden strategi end at gå i vinterdvale. Den flygter over strand til Sydens sol og lunere temperaturer. Og som andre charterturister er den umådelig glad for alkohol, som i naturen et tegn på sukker, og admiralen kan lugte de dejlige dråber på lang afstand. Nedfaldsæbler og anden frugt ligger og gærer under træerne og stinker som verdens værste brandert.

Morten DD Hansen i Insekternes Bog
Insekternes Bog fortæller blandt andet om, hvordan eddekoppen spinder et af de stærkeste materialer, vi kender. Pressefoto

Fuld af håb

Ud over sine mange personlige anekdoter fortæller bilogen og om hvordan vores natursyn ændrer sig i disse år, fra et nyttigt til et unyttigt. Han tager læserne på tur gennem naturhistorien og Mols Bjerge og forklarer, hvorfor det er på høje tid at tage vare på mangfoldigheden – og skønheden ikke mindst. Ikke fordi vi skal, men fordi vi kan.

”Insekternes Bog” handler om altings samhørighed, en kærlighedserklæring til insekter og en længsel efter at genfortrylle verden. Det er en fortælling om det vidunderlige spektakel, der foregår lige uden for din dør og under dine skosåler – og som du kan lære at få øje på, hvis bare du tager dig tid. Fremfor alt er det en historie fuld af håb fortalt af en af Danmarks dygtigste naturformidlere.

Han har i mange år underholdt avislæsere, tv-seere og radiolyttere med sine begejstrede fortællinger fra naturen. Han har været med i ”1 døgn, 2 hold og 3 dyr” på TV2, ”Giv os naturen tilbage” på DR og har optrådt sammen med Sebastian Klein.

Bogen er hans første. Den er lavet i samarbejde med Rikke Hyldgaard, som er journalist, forfatter og lektor på Center for Journalistik ved Syddansk Universitet.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen