Bodil Jørgensen: »Hukommelsen er et tveægget sværd«

Besættelsesdramaet ”De forbandede år 2” er yderst aktuelt, nu hvor der igen er krig i Europa, siger skuespiller Bodil Jørgensen.

Artiklens øverste billede
Bodil Jørgensen er biografaktuel med ”De forbandede år 2”, som tager udgangspunkt i besættelsestiden i Danmark. Arkivfoto: Linda Johansen
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Selv om der er lavet mange film om Anden Verdenskrig og Besættelsen, er der stadig brug for flere. Det mener skuespillerinden Bodil Jørgensen, som er aktuel i anden del af Anders Refns store drama ”De forbandede år”.

»Når verden ikke husker bedre, end den gør, så er der brug for at minde den om, at krig er en evig trussel,« siger Bodil Jørgensen.

I ”De forbandede år 2” spiller den 61-årige skuespillerinde sygeplejersken Eva, som er gift med fabriksejeren Karl Skov, der indleder et samarbejde med tyskerne for at redde fabrikken.

Men i modsætning til sin mand, Karl Skov, som spilles af Jesper Christensen, vælger Eva at gå imod værnemagten ved at hjælpe en engelsk pilot til Sverige.

»Hun hjælper, og selvfølgelig skal man hjælpe, hvis man kan,« siger Bodil Jørgensen og uddyber:

»Det er jo ligesom under corona: Skal man bare sidde og se pressemøder og spritte hænder, eller skal man spørge naboen, om han eller hun vil have noget med fra supermarkedet, selv om det er forbundet med en risiko?«

Der er ingen tvivl om, at Bodil Jørgensen hælder til det sidste, men det stopper ikke der. For med krigen i Ukraine er der akut brug for hjælp, og det har fået skuespilleren til at skride til handling.

»Jeg har stillet et værelse til rådighed, og så støtter jeg økonomisk, hvor jeg kan. Jeg synes, at vi, der har midlerne, har en forpligtelse til at hjælpe folk i nød,« siger hun.

Midt i alt det triste glæder skuespilleren sig dog over danskernes og politikernes vilje til at byde de ukrainske flygtninge velkommen. Men hun har ikke glemt, hvordan stemningen var i 2015 under flygtningekrisen.

»Jeg synes, det er uforståeligt, at man ikke behandlede de mange syriske flygtninge på samme måde. Der burde politikerne have gået forrest, men det gjorde de ikke. Og det skal man ikke glemme. Og netop hukommelsen er et tveægget sværd,« forklarer Bodil Jørgensen.

»På den ene side er vi jo nødt til at huske, så vi kan lære af historien. På den anden side kan evnen til at distancere sig fra fortidens uhyrligheder også være en måde at komme videre på.«

I ”De forbandede år 2” bliver Evas datter gift med en nazist, mens to af hendes sønner bliver en del af modstandsbevægelsen, og det sætter relationerne på prøve.

»Det er et billede på et samfund, der er ved at krakelere, og her forsøger Eva selvfølgelig at holde en dør åben for dem alle, uanset hvilke valg de har truffet,« siger Bodil Jørgensen og tilføjer:

»Når man kigger ud i Europa, er krig jo, som det plejer at være, med kvinder og børn på flugt, mens mændene griber til våben. Der er ikke noget woke (oplyst eller politisk korrekt, red.) over krig, og derfor er filmen desværre yderst relevant i dag.«

”De forbandede år 2” havde premiere den 21. april i landets biografer.

/ritzau/

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen