Debat og musik i Gallo Huset
Arrangement 3. november handler om mennesket og naturen.
Galleri Gallo, Gallo Huset og Gallo Skolen præsenterer torsdag 3. november kl. 18.30-21 en aften om ”Mennesket og naturen”. Kan danskerne redde dansk natur? Og kan naturen redde os mennesker?
Lyt med, når Rune Engelbreth Larsen fortæller om sit store arbejde for at skabe naturnationalparker, hvor naturen slippes fri med græssende dyr på store sammenhængende arealer, hvor naturen får lov til at gå sin egen gang uden menneskelig indblanding.
Og hør hvordan Johannes V. Jensens smukke digte gennem musikken indvirker på krop og sjæl og opfordrer os til at drage ud i naturen med dens helende kræfter på stress og mismod.
Rune Engelbreth Larsen er forfatter, idéhistoriker, fotograf og suppleres af den musikalske trio ”Nu kommer lyset” med Henrik Platz, som har sat musik til Johannes V. Jensens naturdigte.
Arrangementet er et samarbejde mellem Galleri Gallo, Gallo Huset og Gallo skolen.
Entre.
gs