Barndommen i Gnags-kollektivet i Aarhus har gjort ham til Oscarvinder

Filmklipperen Mikel E.G. Nielsen, der er søn af Peter A.G. Nielsen, blev for alvor kendt både i Danmark og verden, da han i 2021 fik overrakt en Oscar for sin klipning af filmen ”Sound of metal”.

Det er i sig selv en overvældende præstation, og nu topper han den med endnu en nominering for klipningen af ”The Banshees of Inisherin” i forbindelse med dette års Oscar-uddeling 13. marts. 

»Jeg har aldrig i mit liv drømt om at vinde en Oscar og har slet ikke tænkt, at det var en mulighed. Jeg havde håbet, at filmen ville få anerkendelse, for den er god, men troede ikke, at nogen ville lægge mærke til mig,« siger Mikkel E.G. Nielsen til Aarhus Onsdag i en telefon fra London.

Dér arbejder han på højtryk med sin næste film, og må med kort varsel flytte vores aftale, der tidligst kunne blive klokken 20, fordi hans arbejdsdage først slutter der. Men nu er han og kollegerne blevet klar til at se den nuværende version af filmen på et stort biograflærred, så nu er der en ny plan for denne dag.

Det tager den travle filmklipper helt roligt. Hans hold er foran planlægningen, så han finder tid til at fortælle Aarhus Onsdag om den pris, han har vundet som den eneste dansker nogensinde.

Alle nominerede har vundet

»Det er en lille gruppe på 400 af verdens bedste filmklippere, der vælger hvilke fem filmklippere der nomineres. Det er helt vildt, at de vælger at pege på mit arbejde, og at de lægger mærke til detaljerne i det. Det er jeg sindssygt stolt over. Det er en stor anerkendelse,« svarer han på spørgsmålet om, hvordan det er at vinde en Oscar og at blive nomineret igen.

»Det er en kæmpe ære. Man siger ikke ved uddelingen: ”Vinderen er” men hvem Oscaren går til, fordi alle nominerede allerede har vundet,« fortsætter han og tilføjer efter et øjebliks tænkepause:

»Måske har jeg gjort noget rigtigt, og måske har jeg været heldig med at vælge gode projekter.«

Vil afprøve ideer

Han udelukker på forhånd fuldstændigt, at han vil vinde igen i år, fordi den film, han er nomineret for, simpelthen ikke er oplagt til det. Men det gør på ingen måde glæden mindre. 

»I 2021 var der corona og derfor skulle jeg deltage alene. Denne gang glæder jeg mig til at få min kone, Judith, og vores børn, Mingus og Ella, med. Vi skal feste med filmholdet, der er indstillet til en række Oscars. Det er noget helt andet,« forklarer Mikkel E.G. Nielsen.

Han har i en årrække været et navn i branchen og med en Oscar på sit CV er arbejdslivet blevet nemmere, og nye døre har åbnet sig. 

»Jeg går altid efter at arbejde med spændende mennesker, at flytte mig og at lære noget nyt. Filmklipning kan være opslidende, fordi man skal finde løsninger hele tiden. Det er vigtigt at være i et trygt fællesskab, hvor man gerne må have en dum ide og afprøve den. Ellers finder man ikke ud af, om det virker,« forklarer han, da vi taler om det, der driver ham.

Og netop den beskrivelse ligner til forveksling fortællingen om Mikkel E.G. Nielsens barndom og ungdom, der dels foregik i et kollektiv med medlemmer af Gangs, og dels i bandets Feedback Studie, der lå i familiens baghave i Viby.

En barndom med Gnags

Mikkel E.G. Nielsen beskriver de år som fantastisk spændende og lærerige. Han var det eneste barn blandt 22 beboere i et kollektiv, og det passede ham godt.

»De andre kaldte sig voksne, men det var de ikke. De var meget unge,« indskyder han med smil i stemmen. Peter A.G. var bare 21 år, da han blev far til sin ældste søn.

Siden flyttede familien for sig selv i villaen i Viby med tilhørende studie. Der blev fortsat ført mange inspirerende samtaler, og døren til Feedback var altid åben for band-barnet, Mikkel.

»Men jeg skulle holde min kæft. Jeg kunne hjælpe, hente og bringe og lytte med. Jeg blev ført ind i en verden, hvor fok inspirerede hinanden, og det kan der vokse noget helt vildt smukt ud af. Jeg lærte, at det er i orden at være uenige, at kunne skændes og grine og græde. At man skal kaste sig ud og prøve sine ideer af og stole på hinanden,« siger han og er enig i, at det lyder som beskrivelsen af det arbejdsmiljø, han søger i dag.

Dengang var han som teenager ikke særlig stolt over Gnags og sit liv. Bandet var begyndt at sælge mange plader og få masser af opmærksomhed.

»Jeg var flov over at tage nye venner med hjem og holdt mig til mine gamle venner. Jeg vidste ikke, om nye folk kunne lide mig, eller om de var interesserede i mit spændende liv - som jeg ikke synes var så spændende. Jeg ville hellere spise kl. 18 og læse Tjæreborg-kataloget, ligesom man gjorde hjemme hos mine venner, men det var der ikke meget af i mit hjem,« husker han.

Elskede Aarhus Onsdag

Mikkel E.G. Nielsen var dog så inspireret af sit ophav, at han lærte sig selv at spille trommer og lavede et band sammen med vennerne. De vandt en talentkonkurrence, der blev afviklet foran Musikhuset. Det var på ingen måde et mål at gå i sin fars, sin fasters eller sin onkels fodspor. Det var vigtigt for ham at gå sine egne veje, men talentkonkurrencen var alligevel vigtig, fordi det fik en anden drøm til at gå i opfyldelse:

»Vi blev interviewet til selveste Aarhus Onsdag. Det var kæmpe stort. Vi elskede den avis og skyndte os hjem fra skole om onsdagen for at læse den. Det gjorde alle dengang, fordi der stod alt det lokale,« ler oscarvinderen overbevisende.

Og så kommer forklaringen på, hvorfor det er lykkedes os at, få et hul igennem til denne travle mand, der er blevet en verdensstjerne:

»Aarhus Onsdag kan man da ikke sige nej til,« mener den 49-årige aarhusianer, der holder meget af sit ophav. Han mindes også med stor glæde sit første filmjob på VideoVest i Esbjerg, hvor han lavede musikvideoer, nyheder til TV-avisen, og firmaportrætter. Der fik han lov til at klippe nogle indslag, fordi det interesserede ham. 

»Det var en fantastisk arbejdsplads. Men jeg drømte om at møde en masse mennesker, lave en helvedes masse fejl og lære af det. Derfor søgte jeg ind på den nye og spændende filmhøjskole i Ebeltoft. Det var et rigtig godt sted,« mener filmklipperen, der fik en masse nye venner, som mente, at han skulle flytte med dem til København.

Det gav god mening, for der var ikke et særligt stort filmmiljø i Aarhus, og den unge mand ville gerne lave fiktion, og drømte om at arbejde med spillefilm. Det skulle man på filmskolen i København for at opnå, og det lykkedes for ham.

Taknemmelig stjerne

I Danmark har han blandt andet klippet ”Kongekabale” fra 2004 og ”En kongelig affære”. Han vandt en Robert for dem begge.

Ved dette års Oscars har ”The Banshees of Inisherin” fået hele ni nomineringer i alle de store kategorier som bedste film, manus, instruktør, musik, klipning og både mandlige og kvindelige hoved- og biroller.

»Jeg er utrolig taknemmelig for, at jeg fik lov til at klippe den film og få den hæder. Instruktøren, Martin McDonagh, er meget respekteret, og denne film er en blanding af komedie og drama, hvilket er en svær disciplin. Jeg tror, det er derfor, at jeg får denne anerkendelse,« siger Mikkel E.G. Nielsen.

»Jeg er taknemmelig for, at der er nogen, der vil arbejde sammen med mig. Tænk, at de vil høre min mening om det, de har arbejdet på i mange år,« siger Oscarvinderen, der ikke har mistet sin jyske ydmyghed i mødet med Hollywood.