Anne Linnet giver Aarhus Teater fuld adgang til sit bagkatalog

I slut august slår Aarhus Teater dørene op og inviterer indenfor til en musikforestilling med alle Anne Linnets største hits gennem tiden. Selv har den aarhusianske musikveteran fundet det bevægende at opleve sine tekster nyfortolket og iscenesat.

Artiklens øverste billede
Jacob Madsen Kvols er en af de bærende kræfter i "Jeg er jo lige her". Scenograf og kostumedesigner Maja Ravn har stået for de farverige kostumer. Grundet corona har hun været begrænset i sit indkøb af materialer og har derfor måttet lade sig inspirere af Det Kongelige Teaters lager. Foto: Liv Møller Kastru

Jeg er jo lige her. En ellers ret beskeden sætning – men for mange danskere et udtryk for et musikalsk univers fra de sene 80’ere. Et minde om Anne Linnets bedst sælgende album. Og nu en kommende musikforestilling på Aarhus Teater.

»Jeg har tabt mit hjerte, gå ikke fra mig lige nu,« sådan lyder det fra scenen, hvor letpåklædte skuespillere danser og synger sig ind i, hvad der blot er starten på en længere rejse gennem kærligheden og dens mange facetter. Musikken brager ud af højtalerne på Store Scene i Aarhus Teater og danner rammerne om en forestilling udelukkende baseret på Anne Linnets bagkatalog og de mange historier, det gemmer på. Og de er ifølge Det Kongelige Teaters skuespilchef og medinstruktør i forestillingen, Morten Kirkskov, talrige.

»Vi kommer både til at møde kærligheden, når den er ung og naiv. Vi møder den, når den har slået sig og gør ondt. Men vi møder den også, når den er dristig, eksperimenterende, seksuel og mere løssluppen,« forklarer Morten Kirkskov.

Jeg blev revet rundt i alle de følelser, jeg har haft, og som jeg har kæmpet med og imod.

Tilskuer til sit eget liv

Forberedelserne har været mange, men bekymringerne endnu flere. Ifølge iscenesætter Morten Kirkskov har det været vigtigt, at særligt forestillingens levende omdrejningspunkt, Anne Linnet, har været tilfreds med deres håndtering af hendes såkaldte livsværk.

»Det var vigtigt for os, at hun godt kunne lide det musikalske, det er jo trods alt hendes børn (hendes tekster, red.), som vi har overfaldet. Men hun var meget glad – for både det kompositoriske, men også den visuelle formidling. Det var vi meget lettede over,« lyder det fra Morten Kirkskov.

Selv fortæller Anne Linnet, hvordan det var en meget overvældende oplevelse at overvære. Et genhør, der med mange af fortidens store ord og følelser fik sparket gang i hele følelsesregisteret.

»Jeg blev revet rundt i alle de følelser, jeg har haft, og som jeg har kæmpet med og imod. Det hele udspillede sig for øjnene af mig, og jeg blev meget bevæget af det. Jeg blev tilskuer til mig eget liv,« fortæller Anne Linnet.

Helt uden bekymring har den garvede sangerinde heller ikke været. Ifølge Anne Linnet gik hun til første lydprøve med korslagte arme, noget skeptisk. Det skulle vise sig at være uden grund. For som tonerne tog til, blev smilet kun bredere.

»Jeg forsøgte at være helt neutral i min tilgang til det, men det er klart, alle de sange er jo som mine små børn, så jeg tænkte meget over, hvordan de behandlede dem,« fortæller Anne Linnet og fortsætter, »men jeg kunne med det samme mærke, at de havde fat i den lange ende. Det gjorde mig både glad og rørt.«


For Anne Linnet var det meget bevægende at høre hendes tekster nyfortolket. Hun forklarer selv, hvordan hun i genhøret med sangen, Bella Mia, følte sig »trukket tilbage i følelsen af at stå og synge med Lis Sørensen.« Foto: pressefoto

Linnet var skeptisk

Helt uden bekymring har den garvede sangerinde heller ikke været. Ifølge Anne Linnet gik hun til første lydprøve med korslagte arme, noget skeptisk. Det skulle vise sig at være uden grund. For som tonerne tog til, blev smilet kun bredere.

»Jeg forsøgte at være helt neutral i min tilgang til det, men det er klart, alle de sange er jo som mine små børn, så jeg tænkte meget over, hvordan de behandlede dem,« fortæller Anne Linnet og fortsætter, »men jeg kunne med det samme mærke, at de havde fat i den lange ende. Det gjorde mig både glad og rørt.«

Lyden af et pulserende hjerte bryder tavsheden. Op af orkestergraven kravler de mange skuespillere. Alle er de klædt i spraglede kostumer, der fra farvepalettens ene yderlighed til anden funkler i scenens let lyserøde skær. Hofteholderne er blonde, huden bar, og frynserne mange. Alle har de velkendte tekster på læberne, der for sangenes egen komponist, Anne Linnet, tjente sine fornemmeste formål. Også selv om de i deres nyfortolkning er klædt anderledes på end originalerne.

Jeg blev revet rundt i alle de følelser, jeg har haft, og som jeg har kæmpet med og imod.

Anne Linnet, sangskriver og sanger

»Sangene har alle haft en særlig betydning for mig på forskellige tidspunkter i mit liv. Jeg blev trukket tilbage i en følelse, jeg engang havde haft. Jeg sad med følelsen af pludselig at kunne mærke et andet menneske, som jeg havde kendt på det tidspunkt – og det er det, musikken kan, når den er allerbedst,« fortæller Anne Linnet.

Særligt forklarer hun, hvordan genhøret med blandt andet ”Atter en dag” vakte minder om tiden, hvor hendes tidligere ægtefælle Holger Laumann ifølge Anne Linnet selv »døde alt for tidligt«.

Sin egen stemme

For de medvirkende har opgaven heller ikke været uden bekymringer. At finde sin egen stemme i så velkendte tekster har ifølge skuespiller Marie Marschner været en udfordring. Men et godt råd rigere leveret af sangikonet Linnet selv gjorde det hele meget lettere.

»Til at starte med følte jeg mig meget lille i forhold til Anne Linnet og hendes tekster. Men hun kom forbi en dag og forklarede os, hvordan vi i stedet for at være berøringsangste nærmere skulle mærke efter, når vi sang – hvad gør de ved mig? Hvad får de mig til at føle? Efter jeg forstod at give mig hen til de følelser, gik det meget lettere,« fortæller Marie Marschner.

I teaterets ånd er det alle skuespillere, der fremfører sangene. Ifølge skuespiller Marie Marschner gør det kun teksterne endnu mere folkelige.

»Jeg tror kun, at formidlingen bliver bedre af at høre hverdagsstemmer fortælle historien. Måske publikum lytter på en anden måde, da vi har en helt anden fortælleindgang til sangene, end professionelle sangere ville have haft,« fortæller Marie Marschner.

Scenograf og kostumedesigner, Maja Ravn, har stået for de farverige kostumer. Grundet corona har hun været begrænset i sit indkøb af materialer, og har derfor måtte lade sig inspirere af Det Kongelige Teaters lager. Foto: Liv Møller Kastrup

Det er både iscenesætter Morten Kirkskov og Anne Linnet enig i.

»Det bliver formidlet på en anden og mere speciel måde. Det giver mere indføling i tekstens univers, og det er rigtig spændende. Sangene bliver ikke bare liret af, fordi vedkommende kan synge, de inviterer dig ind i følelsen,« forklarer Anne Linnet.

I skæret fra kulørte lamper danser Marie Marschner rundt blandt de andre medvirkende. Kjolens lange slæb får sjældent fred, men står i stedet om hende som en mørkelilla sky. Iklædt to længere satinhandsker bevæger hun armene i store, bløde bevægelser.

»Hvor du er, vil jeg gerne være,« lyder det fra koret, inden det tyr til baggrunden og giver plads til en intens soloopvisning i den forestilling, der giver Linnets store bagkatalog nyt liv.


Vil du hver onsdag have overblikket over byens kulturliv direkte i din indbakke? Tilmeld dig gratis Århus Onsdags nyhedsbrev - klik her, indtast din mailadresse, find Århus Onsdag på listen og tryk tilmeld.
d

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen