The Bodyguard er tilbage i storslået musicalformat

Man kan nyde Whitney Houstons forrygende sange og den romantiske fortælling om sangerinden Rachel Marron og bodyguarden Frank Farmer, når musicalen The Bodyguard er tilbage i Musikhuset Aarhus.

Artiklens øverste billede
The Bodyguard - The Musical er tilbage i Musikhuset Aarhus 8. til 12. december med stortalentet Andrea Lykke Oehlenschlæger i Whitney Houstons rolle som Rachel Marron. Foto: Miklos Szabo

Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og find Århus Onsdag på listen for at tilmelde dig vores ugentlige nyhedsbrev.

En af 90’ernes allerstørste filmfænomener bliver forvandlet til en fantastisk og medrivende musical i Musikhuset Aarhus, når The Bodyguard - The Musical vender tilbage til Store Sal med forrygende vokalpræstationer, fascinerende dans og velkendte melodier fra 8. til 12. december. I december sidste år måtte en række forestillinger aflyses grundet corona, men nu er musicalen altså tilbage.

Musicalen er en spektakulær hyldest til Whitney Houstons kendte og elskede sange og forkæler publikum med numre som “I Will Always Love You”, “Run to You”, “I’m Every Woman” samt mere end 20 andre af sangerindens allerstørste hits.

Skuespiller Lea Thiim Harder, der er opvokset i Aarhus, står på scenen som storesøsteren Nicki Marron i The Bodyguard - The Musical. Foto: Miklos Szabo

The Bodyguard – The Musical er en original dansk produktion med danske navne både på og bag scenen. I Whitney Houstons ikoniske rolle som Rachel Marron ses det unge stortalent Andrea Lykke Oehlenschlæger, mens Kevin Costners titelrolle som bodyguarden Frank Farmer spilles af Johannes Lassen. Den aarhusianske skuespiller Lea Thiim Harder, der tidligere har medvirket i musical-succeser som “The Book of Mormon”, “Efter Brylluppet” og “Midt om natten”, spiller rollen som storesøsteren Nicki Marron.

Musicalversionen af filmen fik verdenspremiere på Adelphi Theatre i London i 2012 og har siden været opført i blandt andet USA, England, Kina, Japan, Sydkorea, Canada, Australien, Spanien, Tyskland, Frankrig og Østrig.

The Bodyguard – The Musical er baseret på Warner Brothers’ moderne filmklassiker fra 1992 med Whitney Houston og Kevin Costner i hovedrollerne. Foto: Miklos Szabo

mklj

Læs også

Del artiklen