Musikalsk opgør med individualismen

I forestillingen 'Vi åbner munden - og hører sammen' på Katapult vil performancekunstner Anita Barkan rykke ved det moralske kompas.

Artiklens øverste billede
'Vi åbner munden - og hører sammen' kan opleves på Teater Katapult 21. april. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

I forestillingen ’Vi åbner munden - og hører sammen’ på Teater Katapult møder vi en borger, der ønsker at gøre op med vores individualiserede samfund. Hvor man tidligere kunne samles om store sager, skabe protester og i fællesskab rykke på de samfundsmæssige udfordringer, ser vi i dag i stedet en tendens til, at mange af os bare lader stå til.

Forestillingen er med den kompromisløse performancekunstner Anita Barkan, der med en uortodoks og højaktuel performancekoncert ønsker at vække tilskuerens sociale kompas. Det er et musikalsk opgør med tendensen til protestløst at lade stå til, passe sin egen butik og lade fællesskabet sejle.

International begejstring

’Vi åbner munden - og hører sammen’ har spillet for et begejstret publikum på Gate Theater i London, Warehouse9 i København, Teater Momentum i Odense, samt i Riga og senest på kunstner-research-slottet Monthelon i Frankrig – og kan altså nu opleves i Aarhus på Teater Katapult 21. april kl. 19.30 – i et gæstespil af og med performeren Anika Barkan.

I et forsøg på at genfinde sin barndoms gejst og ukuelige tro på, at vi sammen kan forandre verden, beslutter Anika Barkan sig i forestillingen for at skrive et utopisk principprogram. Men hun kan ikke gøre det alene: Til toner af Mika Forsling, og kyndige råd og opbakning fra sin far, der i hele sit 80 år lange liv har engageret sig i den sociale kamp, sætter hun dagsordenen for et opgør med vores samtid, men der skal nye melodier til.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen