Bora Bora fejrer 10 år med mesterkoreograf

Canadiske Marie Chouinard besøger Aarhus med ”Radical Vitality”.

Artiklens øverste billede
Canadiske Marie Chouinard besøger Aarhus med ”Radical Vitality” for i tre dage at fejre dansescenen Bora Boras 10 års jubilæum. Pressefoto
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Fra 30. maj-1. juni er det muligt at opleve et af de helt store internationale dansenavne i Danmark. Canadiske Marie Chouinard besøger Aarhus med ”Radical Vitality” for i tre dage at fejre dansescenen Bora Boras 10 års jubilæum.

Siden canadiske Marie Chouinard gik på scenen i 1980, drak et glas vand og urinerede i en spand, har hun igennem hele sin karriere som koreograf skabt en imponerende række værker. Fra ballet på krykker, over simuleret masturbation, til store koreografier for eksempel med afsæt i maleren Hieronymus Bosch.

Der er derfor glæde, legende provokation, humor, underfundighed og vellyst på programmet, når hun kommer til Aarhus mellem 30. maj og 1. juni med forestillingen ”Radical Vitality”, fortæller Bora Bora i en pressemeddelelse.

Vital danserus

Marie Chouinard er inviteret til Danmark for at fejre den århusianske dansescene Bora Boras ti års jubilæum over tre aftener.

Det har været ti fantastiske år i et hæsblæsende tempo, i en rus af dans og engagerede publikummer. Det samme gælder Marie Chouinards ’Radical Vitality”, som samler flere af koreografens geniale, intime scener fra flere årtier tilbage.

Jesper de Neergaard, Bora Boras kunstneriske leder

»Det har været ti fantastiske år i et hæsblæsende tempo, i en rus af dans og engagerede publikummer. Det samme gælder Marie Chouinards ’Radical Vitality”, som samler flere af koreografens geniale, intime scener fra flere årtier tilbage,« siger Bora Boras kunstneriske leder Jesper de Neergaard i pressemeddelelsen og tilføjer:

»Det er ikke bare tilbageblikket, vi gerne vil fejre vores jubilæum med, men netop den vitalitet, som Marie Chouinard er eksponent for, og som vi gerne vil låne til jubilæet som sindbillede på vores alle sammens Bora Bora. Vi håber, at publikum vil more sig og nyde denne unikke danseoplevelse.«

En Michelinmenu af dans

Forestillingen ”Radical Vitality” er i sig selv en fejring af hele Marie Chouinard kunstneriske virke, idet den består af dele af forestillinger fra hele hendes karriere. De særligt udvalgte soli og duetter fra hendes 28 års arbejde spiller sammen på en ny måde, hvor hun går helt tilbage til rødderne og livskraften og giver dem nyt liv. At se ”Radical Vitality” er som at spise en Michelin menu og nyde hver delikat bid, der tilsammen skaber den fulde oplevelse. Forestillingen blev oprindeligt vist ved åbningen af Venedig Biennalen i 2018.

Efter de tre dage i Aarhus har kompagniet udvidet sit besøg i Danmark, så forestillingen også præsenteres på Bellahøjs Friluftscene den 6. og 7. juni til glæde for det københavnske publikum under teaterfestivalen CPH Stage. Compagnie Marie Chouinard kommer til Danmark efter optrædener i Paris og Budapest.

gs

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.