Aarhus Teater: Kvinde vil save den lille forskel af sin mand, så de bliver mere lige

Charlotte Brontës roman Jane Eyre har premiere på Scala med udgangspunkt i en moderne læsning af klassikeren fra 1847.

Jane Eyre blev oprindeligt hyldet som både en romantisk klassiker og en stor feministisk fortælling, og det var en af de første bøger i sin tid, som gav kvinden en stemme.

Sigrid Johannesen, der står bag dramatisering og instruktion, undersøger hvordan vi i dag oplever historien, der blev anset som feministisk og revolutionær.

I Aarhus Teaters opsætning repræsenterer Jane og Bertha to forskellige positioner i feminismedebatten: Bertha er woke feminist og mener, at Jane skal gøre op med de romantiske fortællinger og kvindens rolle i dem. Jane kæmper modsat for ”traditional womanhood” og kvindens ret til at være en ”tradwife”, der betyder en traditionel husmor.

»Analysen om, at manden skal kastreres, før kvinden kan indgå i en relation med ham, har vi forstørret til en reel massekastration. Samtidig er det kulminationen på karakteren Berthas opgør,« forklarer hun stykkets dramatiske scene, hvor Bertha svinger motorsaven over sin mand, der mener hun er sindssyg og har spærret hende inde.

Hjernevask

I stykket indgår kvinden, Bertha, der bliver anset for at være gal og er spærret inde. Hun repræsenterer den litteraturhistoriske myte om den sindssyge kvinde på loftet: en kvinde, der ikke bliver set eller forstået, og derfor spærrer man hende inde. 

»Det reagerer Bertha på i vores forestilling, og det er måske det, der i sidste ende gør hende meget radikal og får hende til at miste alle hæmninger. Men det handler ikkeom, at Bertha bare er fuldstændig gak. Hun er en bramfri kvinde, der stiller despørgsmål, ingen andre gør,« siger Anne Plaugborg, der spiller Bertha, som er den moderne stemme i Jane Eyres Victoriatid.

Hovedrolleindehaveren, Mette Klakstein, forklarer, at Jane Eyre lever sit liv som en fiktiv karakter i et slags eventyr, som den oprindelige historie er. Men Bertha blander sig. Hun er den moderne stemme, der får Jane til at reflektere over sit liv og fortællingen.

»Jeg synes, at noget af det allermest interessante i forestillingen er paradoksetmellem på den ene side at ville have en kernefamilie og på den anden side atville bruge al tiden på sig selv og sin karriere. Det kan jeg selv relatere til, og det tror jeg, at mange andre også kan. Hvis jeg gerne vil kærligheden og den romantiske fortælling - er det så bare fordi, jeg er blevet hjernevasket af alle de kærlighedshistorier, jeg har set og hørt gennem min opvækst?» spørger Mette Klakstein.

Handlingen

Forældreløse Jane Eyre bliver huslærer hos den skrækindjagende godsejer og aristokrat Rochester. Hun forelsker sig lidenskabeligt i den bryske og noget ældre mand. Først foran alteret kommer det frem, at han allerede er gift med den ”gale” Bertha, som er spærret inde. 

Jane flygter, får succes som skolelærer og bliver velhavende, da hun får en arv. Men hun kan ikke glemme Rochester, vender og finder ham forkrøblet og fattig efter en brand. Magtforholdet mellem dem er vendt på hovedet, og hun griber den romantiske drøm.