Legendarisk og historisk Aarhus-restaurant konkurs

Efter 115 år må klassisk restaurant ved havnen dreje nøglen om.

Artiklens øverste billede
Mange virksomheder og andre faste selskaber vendte i årevis tilbage til Kohalen, hvor forpagter Rita Laustsen serverede klassisk dansk mad.. Foto: Stine Rasmussen
Det taler Aarhus om lige nu. Modtag vores daglige nyhedsbrev for at blive opdateret på de væsentligste nyheder. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig.

Restaurant Kohalen ved havnen i Aarhus er gået konkurs.

Det fremgår af Statstidende.

Den legendariske restaurant har i 115 år haft adresse på Jægergårdsgade i Aarhus.

Frokostrestauranten, der er blevet beskrevet som »indbegrebet af dansk madkultur,« serverede klassiske danske frokostretter som stegt sild, stegt flæsk og stjerneskud, og der var ikke tale om små portioner.

Restaurant Kohalen ved sydhavnen åbnede dørene i 1907 - nu er de lukket, måske for sidste gang.Foto: Marie Ravn

Kulturhistorisk

Restaurant Kohalen begyndte i sin tid som frokoststue og spisested for blandt andre medarbejderne på Aarhus Slagtehus. Siden udviklede stedet sig til en slags tidslomme, der kunne minde om den populære »Jernbanerestaurant« fra tv-serien Matador.

Kulturstyrelsen rangerede restauranten i den næsthøjeste kategori for kulturhistorisk og bevaringsværdig værdi. Arkitekt Peter Marius Wiers byggeri fra begyndelsen af det forrige århundrede er dog ikke fredet.

Restaurant Kohalen åbnede dørene i 1907, hvor byens kvægtorv flyttede fra Vesterbro Torv.

Nu er dørene lukket, måske for sidste gang.

Lokalavisen Aarhus har været i kontakt med Restaurant Kohalens forpagtere, Rita og Jes Laustsen. De lader forstå, at de er kede af situationen. I skrivende stund (12. april) ønsker de ikke at kommentere konkursen.

Det har trods gentagne forsøg ikke været muligt at få en kommentar fra advokat Morten Moltke Nygaard, der som kurator afvikler konkursboet.

Rita og Jes Laustsen var i mange år forpagtere af Restaurant Kohalen. Foto: Stine Rasmussen

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Giv adgang til en ven

Hver måned kan du give adgang til 5 låste artikler.
Du har givet 0 ud af 0 låste artikler.

Giv artiklen via:

Modtageren kan frit læse artiklen uden at logge ind.

Du kan ikke give flere artikler

Næste kalendermåned kan du give adgang til 5 nye artikler.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke gives videre grundet en teknisk fejl.

Ingen internetforbindelse

Artiklen kunne ikke gives videre grundet manglende internetforbindelse.

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du give adgang til 5 låste artikler om måneden.

ALLEREDE ABONNENT?  LOG IND

Denne funktion kræver Digital+

Med et Digital+ abonnement kan du lave din egen læseliste og læse artiklerne, når det passer dig.

Teknisk fejl

Artiklen kunne ikke tilføjes til læstelisten, grundet en teknisk fejl.

Forsøg igen senere.

Del artiklen
Relevant for andre?
Del artiklen på sociale medier.