Rasmus Tantholdt: »Lige der overvejer man, om det nu også er det hele værd«

Udenrigskorrespondent Rasmus Tantholdt holder sammen med sin faste rejsemakker, fotograf Anders Bach, foredraget “Det vi så” på Centralværkstedet i hjembyen Aarhus. Her fortæller de to om oplevelserne, erfaringerne og ikke mindst dilemmaerne fra deres rejser til verdens brændpunkter.

Artiklens øverste billede
Udenrigskorrespondent på TV 2 Rasmus Tantholdt holder 8. juni foredraget "Det vi så" på Centralværkstedet i Aarhus. PR Foto

Han har rapporteret fra krigshærgede, konfliktramte og nødlidende områder som Afghanistan, Syrien og Israel. Med eksplosioner i horisonten, skudsalver piskende om ørene og bygninger, der falder sammen som korthuse omkring ham, har han formået at bevare roen og holde fokus for rullende kamera. Udenrigskorrespondent på TV 2, Rasmus Tantholdt, dokumenterer den virkelighed, han står midt i, når han rejser i verdens brændpunkter. En virkelighed der har været en stor del af hans hverdag, siden han blev færdig på Journalisthøjskolen i sin hjemby Aarhus for 21 år siden.

8. juni fortæller han om de oplevelser, der har rørt, udviklet og præget ham, når han sammen med sin faste rejsemakker, fotograf Anders Bach, holder foredraget “Det vi så” på Centralværkstedet i Aarhus.

»Jeg har igennem de sidste 14-15 år kørt parløb med Anders, som ud over at være min faste rejsemakker også er blevet min nære ven. Det bliver man, nære venner, når man rejser rundt i verden til krigsramte områder og får voldsomme oplevelser sammen. Vi får også masser af interessante, fantastiske, smukke og rørende oplevelser sammen, og det er alle de oplevelser, vi gerne vil dele med publikum i foredraget “Det vi så”,« siger Rasmus Tantholdt.

Det er ikke det, at det er farligt, der fylder mest, når vi er afsted. Det er de etiske dilemmaer, vi ofte står i, når vi kommer ud til steder, hvor fok er i nød og har brug for hjælp. Det, at vi kommer for at filme og ikke for at hjælpe, er det sværeste og mest ubehagelige. Vi er også mennesker og bliver ramt af det, vi ser. Men i de situationer er vores rolle at dokumentere begivenhederne – ikke at hjælpe.

Rasmus Tantholdt, udenrigskorrespondent TV 2

Når Rasmus Tantholdt er hjemme i Danmark, er et af de spørgsmål, han ofte får, om ikke det er hårdt konstant at bevæge sig i højrisiko zoner og udsætte sig selv for potentiel fare.

»Det er ikke det, at det er farligt, der fylder mest, når vi er afsted. Det er de etiske dilemmaer, vi ofte står i, når vi kommer ud til steder, hvor fok er i nød og har brug for hjælp. Det, at vi kommer for at filme og ikke for at hjælpe, er det sværeste og mest ubehagelige. Vi er også mennesker og bliver ramt af det, vi ser. Men i de situationer er vores rolle at dokumentere begivenhederne – ikke at hjælpe. Det er vi nødt til at holde os for øje, selv om det kan være hårdt. De etiske dilemmaer, vi indimellem står i, når vi rejser rundt i verden, giver vi i foredraget folk et indblik i,« fortsætter Tantholdt.

At Rasmus Tantholdt har mange års erfaring som krigsrapporter betyder ikke, at han er blevet immun over for de voldsomme og ulykkelige situationer, han mange gange står midt i.

»Man kan ikke undgå at blive påvirket, når man ser de ting, vi gør, når vi er ude i verden. Sagen er den, at man kan læse om psykologi og mental sundhed, men man kan ikke slå op, hvad man skal gøre i en given situation. Desuden har Anders og jeg aldrig stået i to situationer, som var ens. Men efterhånden som man får erfaring, lærer man, hvordan man håndterer sikkerhed, og hvordan man håndterer at blive bange. Og så hjælper man hinanden. Anders og jeg har en aftale om, at vi lytter til den af os, der er mest bekymret. Det er nogle gange mig, og nogle gange er det Anders. Vi presser aldrig den anden, og det er en god måde at undgå, vi ikke ender et sted, hvor det bliver ubehageligt, og vi ikke har lyst til at være,« forklarer Rasmus Tantholdt.

Sammen med sin faste rejsemakker, fotograf Anders Bach, har Rasmus Tantholdt rejst rundt til verdens brændpunkter i de sidste 14 år og rapporteret fra de voldsomme begivenheder der. 8. juni holder de to foredraget "Det vi så", hvor de deler deres oplevelser med publikum. PR Foto

Det hele værd

Foredraget på Centralværkstedet er et ud af mange, som den garvede journalist har holdt. For Tantholdt er det at fortælle om oplevelserne og dele dem med andre en måde at bearbejde dem på.

»De her oplevelser er jo ikke nogen, jeg fortæller til folk, jeg møder, når jeg går en tur ned ad Strøget i Aarhus. Egentlig er det heller ikke oplevelser, jeg fortæller om sådan uden videre. Det er noget, som ikke bare kommer af sig selv. Men når jeg holder et foredrag, bliver jeg tvunget til at forholde mig til ting, der ikke nødvendigvis er rare, og det, tror jeg, er sundt. Jeg bliver også konfronteret med spørgsmål fra publikum, som jeg er nødt til at forholde mig til. Jeg kan mærke, det er godt at få sat tankerne i gang og få sat ord på. På den måde bruger jeg foredragene som en form for terapi,« fortæller Rasmus Tantholdt.

Efter lange perioder med megen rejseaktivitet, mange indtryk og et højt stressniveau, har Rasmus Tantholdt og Anders Bach da også indimellem haft brug for at trække stikket.

»Der har da været nogle gange, hvor Anders og jeg er kommet hjem efter at have rejst meget og have stået i ubehagelige og pressede situationer, at vi har måttet sige til TV 2, at vi havde brug for en pause. Lige der overvejer man, om det nu også er det hele værd. Man tænker: Kunne det ikke være en anden, der stod i frontlinjen - behøver det at være mig?« siger Rasmus Tantholdt ærligt.

Overvejelserne er dog aldrig blevet til mere end overvejelser. For når der falder ro på igen, når Rasmus Tantholdt altid frem til den samme konklusion.

»Jeg startede i sin tid på Radio Colombo i Aarhus, jeg har været på TV Midt Vest og på TV 2’s indlandsredaktion. Jeg har lavet meget andet, som ikke har handlet om død, krig og katastrofer, og som jeg også var glad for. Men jeg vender tilbage til, at det her er min hylde og det, jeg er god til. Jeg elsker at lave journalistik fra hele verden, og jeg føler mig privilegeret og ydmyg over at få lov til det. Og jeg ved, der sidder en masse unge mennesker på journalisthøjskolen i Aarhus og drømmer om at lave det, jeg laver. Så jeg ser det også som en gave, jeg har fået. Det tænker jeg over, når det er hårdt,« lyder det fra udlandsreporteren.

Kærligheden til jobbet og at kunne gøre en forskel er det, der driver Rasmus Tantholdt.

»Når jeg oplever, vi laver en historie, som betyder noget og ændrer folks opfattelse af en person eller en situation. Det er de øjeblikke, der motiverer mig til at rejse ud igen. Sådan er det ikke hver gang. Det kan også nogle gange føles som om, vi laver noget, som ikke rigtigt giver mening. Men når vi rejser ud i verden, er vores mål altid at fortælle de historier, der ellers ikke bliver fortalt,« fastslår Tantholdt.

Aarhus er stadig hjemme

Rasmus Tantholdt har sin bopælsadresse i København. Alligevel føles Aarhus, byen hvor han er vokset op, stadig som hjemme.

»For mig er der noget helt særligt ved at holde foredrag i Aarhus. Fordi det er min by og mit blod. Det er her, jeg er født og opvokset, og den by der har dannet og påvirket mig. Jeg holder meget af Aarhus. Jeg står her lige nu, og jeg kommer her tit,« siger Rasmus Tantholdt og tilføjer:

»Når jeg holder foredrag i Aarhus, er der en helt særlig stemning. Jeg kan mærke en varme og en kærlighed fra publikum, og folk, jeg kender fra min fra barndom og ungdom, kommer over efter foredraget og hilser på. Mange aarhusianere ved også, at jeg er glødende AGF-fan, så når jeg bevæger mig rundt i Aarhus, hænder det, at folk råber “Kom så de hviie!” efter mig. Det gør mig helt glad og er med til at gøre, at jeg føler mig hjemme, når jeg kommer til Aarhus.«

Rasmus Tantholdt stod oprindeligt over for at skulle til Syrien, ligesom han skulle have dækket den igangværende Israel-Palæstina konflikt. Men corona er stadig en udfordring, når det kommer til udlandsrejser.

»Jeg skulle egentlig have været rejst til Syrien nu her, men det er svært lige i øjeblikket. Det er – som alle ved – heller ikke blevet mindre kompliceret at rejse efter corona. Jeg skulle også have dækket Israel og Palæstina konflikten, men fordi jeg ikke er vaccineret, skulle jeg sidde 14 dage i karantæne i Israel, og det gav ikke så meget mening. Så lige nu ved jeg ikke, hvor vores næste rejse går hen. Der er flere potentielle rejsemål. Vi arbejder på at komme til blandt andet Somalia, Yemen, Syrien og Israel. Det eneste jeg med sikkerhed ved, jeg skal dække, er OL i Tokyo. Hvis det bliver – men det tyder meget på,« siger Rasmus Tantholdt i et optimistisk toneleje.

Som udenrigskorrespondent kan det være svært at planlægge, og indimellem må Rasmus Tantholdt da også aflyse aftaler med familie og venner med kort varsel. Men efter godt 20 år i gamet, kender både han og hans nærmeste spillereglerne.

»Indimellem kan man være ked af at måtte aflyse noget og måske skuffe familie eller venner, fordi man pludselig er nødt til at være et andet sted. Til gengæld følger der også rigtig mange privilegier med jobbet. Og man kan sige, at når jeg er hjemme i Danmark, har jeg fri og god mulighed for at lade op. Nogle gange er jeg jo hjemme i længere perioder ad gangen, og så kan jeg få ladet rigtig meget op,« siger Tantholdt med overskud i stemmen. Den samme mængde overskud, som vi er vant til, når han toner frem på skærmen. Hvad end han sidder i sofaen i Go’ Morgen Danmark eller står i et af verdens mest kritiske brændpunkter.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen