Michelin-guiden: Restaurant Frederikshøj atter forbigået

Den aarhusianske restaurant Frederikshøj bliver på en enkelt Michelin-stjerner. Genåbnet restaurant på Aarhus Ø genvinder stjerne, mens Domestic modtager grøn stjerne. Gastromé beholder stjerne.

Artiklens øverste billede
Wassim Hallal står i spidsen for Restaurant Frederikshøj på Oddervej i Aarhus. Arkivfoto: Casper Dalhoff/Ritzau Scanpix

Mandag aften blev der uddelt stjerner til de nordiske restauranter i Sverige, Norge, Finland, Island og ikke mindst Danmark. Uddelingen foregik i år i norske Stavanger.

I Michelins Nordic Guide anno 2020 fik tre aarhusianske restauranter hver tildelt en Michelinstjerne. Både Frederikshøj, Gastromé og Domestic havde en stjerne hver, da ranglisten i februar skulle opdateres.

Som tidligere var forventningerne fra flere eksperter var forinden, at Frederikshøj med Wassim Hallal i spidsen, ville få endnu en stjerne.

Men heller ikke i år fik Fredenshøj sin anden stjerne.

Restauranten på Oddervej tæt på Mindeparken fik sin første stjerne i 2015.

Tre øvrige aarhusianske restauranter kunne glæde sig over Michelin-hæder.

Substans, der er genåbnet på Aarhus Ø af Louise og René Mammen, genvandt sin ene Michelin-stjerne, mens Domestic fik en grøn stjerne. De grønne stjerner uddeles til restauranter, som gør noget for bæredygtighed og bekæmper madspild. Derudover beholdt Gastromé sin stjerne.

Den aarhusianske Michelin-restaurant Substans flytter til Aarhus Ø, hvor den fra maj 2020 åbner restaurant i toppen af Pakhusene Etape 2. Restauratørerne Louise og René Mammen

Begejstret borgmester

I forbindelse med stjerneuddelingen er Aarhus-borgmester, Jacob Bundgaard (S), kommet med følgende udtalelse:

»Det er en fantastisk flot præstation af vores restauranter og de dedikerede mennesker, der står bag – og som hver dag leverer på gastronomisk topniveau. Et kæmpe tillykke til dem, der har fastholdt deres stjerner – og til Substans, som har generobret sin stjerne i nye lokaler på Aarhus Ø,« siger han i en pressemeddelelse.

»Men også et stort tillykke til Aarhus, for effekten af Michelin-stjernerne rækker udover det, den enkelte restaurant selv oplever og giver et kæmpe fokus på byen både nationalt og internationalt. Her på bagkanten af pandemien er der samtidig ekstra grund til at glæde sig. Det flotte resultat er med til at sende et stærkt signal om, at byen igen er åben, står knivskarpt og glæder sig til at tage imod gæster.«



Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen