Knap 300.000 gæster har besøgt Den Gamle By: »Det er jo ikke prangende, men dog ok«

Tæller man dem, der gik tur i Den Gamle By, mens museet har været nedlukket, så ender det samlede besøgstal for på 404.584, hvilket museumsdirektør Thomas Bloch Ravn vælger at se positivt på. Museet forventer dog et underskud.

Artiklens øverste billede
Museumsdirektør i Den Gamle By, Thomas Bloch Ravn, ser blandet på besøgstallene fra 2021. Arkivfoto: Marie Ravn

I alt besøgte 296.180 Den Gamle By i åbningstiden af 2021. Og lægger man dertil de mange, der tog en gåtur i Den Gamle Bys gader under nedlukningen, kommer det samlede besøgstal op på 404.584.

»Når vi forsøger at se fremad, er der især én vigtig og meget positiv ting, der står klart for os i Den Gamle By. Og det er, at publikums interesse ikke er forsvundet. Folk vil gerne Den Gamle By,« konkluderer museumsdirektør Thomas Bloch Ravn i en pressemeddelelse.

»Nu har vi snart i to år næsten ikke talt om andet end nedlukning, restriktioner, usikkerhed, skuffelser, fremtidsfrygt, vigtige opgaver, der ikke er blevet udført og så videre, men det får man efterhånden nok af,« siger museumsdirektør Thomas Bloch Ravn, som kan se tilbage på endnu et begivenhedsrigt år på godt og ondt.

Nu drejer det sig for os om, om jeg så må sige at komme op på hesten igen. For som Den Gamle Bys bestyrelsesformand Peter Kjær ofte pointerer, så er Den Gamle By jo ikke bygget til kun at have 300.000 gæster om året. Nej, vi skal igen op over den halve million og gerne også over 600.000 gæster om året.

Thomas Bloch Ravn, museumsdirektør i Den Gamle By.

For da kravet om coronapas forsvandt med udgangen af august og smitten de næste par måneder var næsten væk, varede det ikke længe, før antallet af gæster steg i en grad, så det næsten mindede om ’normale tider’, skriver museet. Danskerne kom ifølge museet i stor stil, og der kom også mange flere udlændinge, end man havde regnet med.

Det var dog kun i forholdsvis få måneder, at det var sådan. Derfor ender Den Gamle Bys besøgstal for 2021 på i alt 296.180. Hvilket skal sammenlignes med 310.791 i 2020 og 523.173 i 2019.

»Det er jo ikke prangende, men dog ok i betragtning af de to nedlukninger og perioder med stramme restriktioner,« noterer museet i pressemeddelelsen.

Lægger man dertil de godt 108.000 gæster, der har gået en tur i Den Gamle By, når museet har været lukket, så kommer det samlede besøgstal op på 404.584.

Forventer underskud

Det er endnu for tidligt at sige noget om det økonomiske resultat for 2021, oplyser museet, der dog er taknemmelig for den støtte, som er kommet fra flere sider. Museet forventer dog alligevel et underskud.

»Nu drejer det sig for os om, om jeg så må sige at komme op på hesten igen. For som Den Gamle Bys bestyrelsesformand Peter Kjær ofte pointerer, så er Den Gamle By jo ikke bygget til kun at have 300.000 gæster om året. Nej, vi skal igen op over den halve million og gerne også over 600.000 gæster om året,« lyder ambitionen.

am

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen