Den vilde brevkasse: Hvilke danske dyr går i vinterhi?
Netop nu er flere danske dyr i vinterdvale. Den vilde brevkasse undersøger hvad vinterhi vil sige, og hvilke danske dyr, som overvintrer på denne måde.
Hi kommer af norsk og betyder oprindeligt ’leje’ eller ’hjem’. At gå i vinterhi omfatter derfor de dyr, som benytter sig af en form for hule eller rede gennem vinteren.
Vinterdvale er nødvendigt for at overleve de kolde måneder
I Danmark går både hasselmus, birkemus, flagermus og pindsvin i vinterdvale. Vinterdvalen er til for at klare de koldere måneder uden nok mad. Dyret sover en form for dyb søvn, hvor både stofskifte og kropstemperatur nedsættes. På denne måde sparer dyret på energien hen over vinteren.
Pindsvinet spiser sig i løbet af sommeren og efteråret tyk, så den kan tære på sine fedtdepoter gennem vinteren. Når de kolde måneder kommer, lægger den sig i sin rede og går i vinterdvale. Et pindsvins hjerte slår normalt omkring 150 gange i minuttet, men i dvale slår det blot 5 gange pr. minut. I dvale kan pindsvinet ligeledes have perioder på 1-2 timer, hvor det slet ikke trækker vejret.
Alternative former for vinterhi
En del ektoterme dyr, f.eks. nogle fisk, krybdyr, insekter og padder går også i en form for vinterdvale. Et ektotermt dyr er afhængig af omgivelsernes temperatur for at regulere kropsvarmen. Strategierne for vinterdvalen er mangeartede og forskellige. Mange frøer placerer sig et frostfrit sted, f.eks. under blade i skovbunden eller på bunden af en sø. Det alt imens myggelarver er udstyret med en kropsvæske som ikke fryser, så de kan tåle frostgrader.
Forstyr ikke dyrene i deres vinterhi
Hvis et pindsvin vågner af sin dvale for tidligt, kan det i værste fald dø af det. Det vil komme til at bruge mere energi, men kan ikke finde mad. Vent derfor gerne med at flytte din kompostbunke eller bunke med grene og blade til de varmere måneder. Så kommer du ikke til at vække et pindsvin eller et andet dyr fra sit vinterhi.
