Kunstnergruppe bag kreative frisurer: Nina turde godt lægge hår til
Performancekunst på Smukfest fik folk til at stoppe op for at fotografere.
»Hvis hår tør?«
Sådan lød det lokkende på Smukfest, som havde besøg af en kunstnerisk frisørgruppe med navnet Osadia.
Gruppen, som er fra Barcelona, var på besøg på Smukfest, hvor der var mulighed for at lægge hår til - hvis man altså turde.
Det er sejt med sådan en performancegruppe fra udlandet, hvor man gratis kan få ordnet hår så flot og kunstnerisk.
Det gjorde blandt andre Nina Møller-Nielsen fra Stjær.
»Jeg er ikke så hellig overfor mit hår. Jeg plejer alligevel at farve det lyserødt og lilla, når jeg skal til Smukfest, fortæller hun.
Egentlig var det meningen, at hun gerne ville have lagt lidt ”glimmer” på, som Nina Møller-Nielsen udtrykker det.
Hun havde set, hvor Osadia holdt til, og senere gik hun derhen for at få lagt makeup. Men håret hørte altså også med, erfarede Nina.
Det blev til en meget kunstnerisk frisure, hvor håret blev sat op med blandt andet ståltråd, plastikblade og forskellige farver. Dertil blev øjne og mund malet lyserøde med glimmer på.
»Det er sejt med sådan en performancegruppe fra udlandet, hvor man gratis kan få ordnet hår så flot og kunstnerisk. Jeg har sjældent fået så megen opmærksomhed, og jeg blev standset, fordi forbipasserende gerne ville tage billeder af mig og min frisure,« forklarer Nina Møller-Nielsen.