Jørgen Leth nær sidste etape: »Jeg har ikke fortrudt noget som helst«

Som ung flygtede Jørgen Leth fra Aarhus. Den var for lille, for kedelig. Nu, i en alder af 85 år, overvejer han at slutte sin rejse i sin fødeby. En by, der i dag er lige så attraktiv som København, mener han. 

Jørgen Leth besøger 21. marts Musikhuset Aarhus sammen med Jørn Mader. I 14 år var de to, som poetiske tv-kommentatorer, for mange indgrebet af Tour de France. I musikhuset vil Leth og Mader snakke cykelsport og fortælle anekdoter fra egne liv. De kommer næppe til at løbe tør for ord i de afsatte to timer. 

Jørgen Leth er nået til et sted i livet, hvor langtidshukommelsen er væsentlig bedre end korttidshukommelsen. Hvor kroppen kan føles mere som en fjende end en ven. For Leth har kroppen drillet, siden et altødelæggende jordskælv i Haiti omtrent pulveriserede hans hus i byen Jacmel. Det var i 2010. 

Der er et før og et efter 2010. Før var bedre.

»Jeg kan stadig enormt godt lide at være i Haiti, men det er noget andet, når man selv har et hjem der. Jeg overvejede en overgang at bo i Den Dominikanske Republik, men det var ikke lige mig,« siger han.

Leths æreløb

Jørgen Leth har ikke haft et permanent hjem siden jordskælvet i Haiti. Han vil gerne finde et, siger han. Jeg foreslår, at han kommer hjem til Aarhus. 

»Hvis du skaffer et godt tilbud, vil jeg være lydhør over for det. Jeg vil være modtagelig for en æresbolig. Det nærliggende er området ved Marselisborg. Der er en vis smerte og sorg og bekymring over, at jeg ikke definitivt har fundet et hjem. Jeg bliver 86 år til juni, og det bliver mere og mere præsent at finde det sted,« siger han. 

Hvis en fond, eller måske en kommune, kvit og frit vil stille Jørgen Leth en bolig til rådighed, er han altså til at tale med. Han er ikke for fin til at blive hyldet. 

»Jeg har en vis forfængelighed, det er ingen hemmelighed, siger han.

Det gør ondt i den forfængelighed, at Jørgen Leths Æresløb på Aarhus Cyklebane snart har udløbsdato. Cykelbanen, der er omtrent jævnaldrende med Leth (han er fra 1937, den er fra 1940) skal rives ned til fordel for et nyt atletikstadion. 

Aarhus blomstrer

Hvis Jørgen Leth flytter til Aarhus, et stort hvis, flytter han med egne ord til en by, der er væsentlig mere tiltrækkende end den by, han forlod i 1959. 

»Den er mere interessant i dag. Aarhus er et spændende sted, hvor kulturen i al forstand lever. Jeg kan altid godt lide stemningen i Aarhus, og der er alt, hvad hjertet begærer af restauranter og hoteller og steder, man vil se,« siger Jørgen Leth og fortsætter:

»Aarhus er en dejlig by. En stolt by. En tiltrækkende by.«

Hvis du kender lidt til Jørgen Leth, kan du formentlig forestille dig, hvordan han udtaler de tre sidste sætninger. 

I Aarhus siger man jo gerne, at noget er træls. Hvad synes du er mest træls ved Aarhus?

»Det er måske den provinsialisme, der findes i byen, men det er gået i den rigtige retning. I dag synes jeg, at Aarhus er lige så attraktiv som København. Det vil jeg gerne sige. Jeg synes rigtig godt om Strøget, den er lige så god som Københavns gågader. Der er nok at få tiden til at gå med, når man kommer til Aarhus som gæst«

Har du prøvet at køre med letbanen og høre din egen stemme i højtalerne?

»Ja, det har jeg. Det er jeg godt tilfreds med, og jeg synes også, at jeg gør det på en cool måde. Jeg er stolt over, at de valgte min stemme.«

Vil stå ved alt

Få mennesker har oplevet så meget med- og modvind (»jeg gider ikke snakke om kokkepigen«) som Jørgen Leth. Han er et uperfekt menneske, som offentligheden har forholdt sig til i mere end et halvt århundrede. Han fortryder intet, siger han. 

»Jeg søger ikke konfrontationer, men jeg må sige min mening om ting. Jeg er ikke interesseret i at være debattør, jeg har lyst til at tale om mit liv. Jeg vil stå ved alt, hvad der er blevet bemærket. Jeg har ikke fortrudt noget som helst. Det gider jeg sgu ikke,« lyder det. 

Det er muligt, Jørgen Leth ikke fortryder noget. Det er også velkendt, at stort set alle forældre på dødslejet fortryder, at de ikke var mere sammen med deres børn. Leth har fire børn fra tre ægteskaber.

Hvordan vil du gerne have, dine børn husker dig?

»Jeg vil gerne have, de husker mig som en, der gav dem lov til at leve det liv, de har lyst til. Jeg har aldrig lagt bånd på dem, jeg har ikke sat falske afspærringer op. Jeg bebrejder somme tider mig selv, at jeg ikke var nok til stede. Der er en vis smerte ved at forlade et familieforhold, men det må man leve med. Jeg håber, de kan blive enige om, at jeg var god nok, selv om jeg i perioder var fraværende.«

Jørgen Leth ser sine børn så tit, han kan, siger han. Han er glad for, at «de elsker hinanden,« selvom de er en blandet flok, siger han. 

»Hvis Gud vil ind«

Det er blevet til omkring 20 år i Aarhus. Omkring 20 år i Haiti. Længst har Jørgen Leth boet i København. 

Hvor vil du gerne begraves, når den tid kommer?

»Jeg har ikke besluttet mig endnu. Hele min familie er vokset op i Aarhus, og så hører man jo også til. Mine forældre er begravet i Aarhus. Jeg har somme tider drøftet det spørgsmål med mine venner, men jeg er ikke klar til at sige det endnu.«

Du har sagt, at du ikke har en religiøs orientering. Hvad tror du, der sker når man dør?

»Det tænker jeg meget på. Jeg vil så gerne vide, hvad der sker. Jeg har stor respekt for religion, og jeg har nogle gange tænkt på, at jeg har mistet noget ved ikke at have et religiøst forhold. Jeg har altid sagt, at døren står åben, hvis Gud vil ind, men jeg er ikke kommet til et punkt, hvor jeg engagerer mig helt i en religion.«

Hvis han når det punkt, er det kristendommen, han vil dykke ned i.

Indtil videre dykker Jørgen Leth ned i sit arbejde. Senest har han undersøgt jazzen, hans første store kærlighed. Det resulterede i dokumentarfilmen ”Music for Black Pigeons,” instrueret sammen med Andreas Koefoed. Filmen udkom i januar i år. 

Som dokumentarist har Jørgen Leth også haft sin barndom under luppen. Den film, fra 2005, hedder blot ”Aarhus.” 

»Aarhus er i mit hjerte. Jeg har aldrig kappet rødderne,« siger han. 

Tiden må vise, om Jørgen Leth finder (et) hjem.