Sådan kommer ny byport på Aarhus Ø til at se ud
Byrådet har onsdag aften vedtaget en lokalplan, der gør det muligt at realisere ny erhvervsbygning.
Den er tænkt som en ny byport ved Aarhus Ø, og onsdag aften kom projektet et skridt nærmere.
For her vedtog byrådet lokalplanen, der muliggør opførelsen af en ny erhvervsbygning på hjørnet af Kystvejen og Bernhardt Jensens Boulevard.
Det oplyser kommunen på Facebook.
»Vi kalder den Hængslet, da den kobler Aarhus Ø sammen med resten af Aarhus,« skriver Teknik- og Miljø på siden ’Vi udvikler Aarhus’.
Bygningen kommer til at stå på søjler, og inde i bygningen kommer der blandt andet til at være en markedshal med små boder og butikker samt kontorlokaler på de øvre etager, og rundt om kommer der til at være grønne områder.
Det har tidligere været fremme, at Hængslet vil kunne stå klar omkring 2026.
Du kan se visualiseringerne af ’Hængslet’ herunder:
am