Uddannelse for akademikere og praktikere

Er du mest til teori eller praksis? Det er en af de ting, du bør overveje, når du vælger din uddannelse. Universiteter og professionshøjskoler vægter de to ting forskelligt.

Artiklens øverste billede
Hovedparten af undervisningen på et universitet foregår til forelæsninger.
Bliv inspireret af byguides, kulturanbefalinger og spændende portrætter. Klik her, indtast din mailadresse og tilmeld dig vores ugentlige nyhedsbrev.

Efter gymnasiet står de fleste unge overfor nogle grundlæggende valg. Ikke mindst om, hvilken uddannelse, der skal vælge, når de fortsætter i uddannelsessystemet – med det samme eller efter et sabbatår.

Hvis du er en af dem, der skal træffe den store beslutning, bør du stille dig selv spørgsmålet, om du mest er akademiker eller praktiker?

Svaret på det spørgsmål kan hjælpe dig til at afklare, om en uddannelse på et universitet vil passe bedste til dig, eller om du vil føle dig bedre hjemme for eksempel på en professionshøjskole.

Forskning på universiteter

Professionshøjskolen UCN i Aalborg beskriver på sin hjemmeside – ucn.dk, forskellen på de to former for uddannelse:

Universitetet er en forskningsinstitution, der også uddanner.

Og uddannelserne på universitetet er opstået indenfor de områder, universitetet forsker i. Derfor er uddannelsesmiljøet og studieformen præget af forskningen i sådan en grad, at du vil kunne se og mærke det.

Selve undervisningsformen på universitetet har igennem tiden fået sit helt eget begreb ”akademisk”, der egentligt bare betyder ”universitetsliv”.

Praksis på professionshøjskoler

Professionshøjskolen er en uddannelsesinstitution, der også forsker.

Uddannelser på professionshøjskolen er opstået i samarbejde med professioner og erhverv i samfundet, der historisk set har efterspurgt uddannet arbejdskraft. For eksempel sygehuse, skoler, banker, IT- eller byggebranchen.

Derfor er uddannelsesmiljøet og studieformen på professionshøjskolen meget præget af praksis, anvendelighed, og hvad der bliver efterspurgt.

Obligatorisk praktik

I en artikel på www.studievalg.dk bliver en tredje form for videregående uddannelse føjet til: Erhvervsakademiuddannelserne.

En erhvervsakademiuddannelse er skabt med et stærkt fokus på det erhvervsliv, de retter sig imod, og der er obligatorisk praktik på i alle uddannelser. Der er tale om korte videregående fuldtidsuddannelser, som to til to et halvt år.

En professionsbacheloruddannelse er længere end en erhvervsakademiuddannelse. som tager tre til fire et halvt år. Den retter sig oftest mod et bestemt erhverv eller en profession.

Professionsbacheloruddannelser indeholder en del praktik – hvor meget afhænger af hvilken uddannelse, der er tale om, men det varierer imellem fire og 18 måneder. En professionsbachelor kombinerer derfor i udpræget grad teori og praksis underuddannelsen.

Undervisningen på professionshøjskolerne er meget varierende. I teoriperioderne er der til en vis grad daglig skemalagt klasseundervisning, som dog også kan være af meget praktisk karakter. Der er endvidere en del gruppe- og projektarbejde.

Der findes i dag ca. 85 professionsbacheloruddannelser inden for sundhed, medier og kommunikation, pædagogik, teknik, design, samfundsfag, økonomi samt det bio- og laboratorie-tekniske område.

Baseret på videnskab

Universitetsuddannelserne består af en bachelor- og en kandidatdel og er forskningsbaserede længerevarende videregående uddannelser. De udbydes indenfor de faglige hovedområder naturvidenskab, sundhedsvidenskab, teknisk videnskab, humaniora, teologi og samfundsvidenskab.

En universitetsuddannelse er videnskabeligt funderet, og de videnskabelige teorier og metoder danner grundlag for tilgangen til fagområdet.

Formålet med bacheloruddannelsen er at kvalificere den studerende til at arbejde inden for det pågældende fagområde eller fortsætte på en kandidatuddannelse.

Kandidatuddannelsen er en forskningsbaseret fuldtidstidsuddannelse, som varer to år. Enkelte kandidatuddannelser, fx medicin, har en varighed af tre år.

Universitetsuddannelserne er overordnet set meget teoretisk anlagt og indeholder meget læsestof. Det kan derfor være væsentligt med en stor grad af selvdisciplin i forhold til at få læst og fordybet sig i litteraturen.

Læs også

Annoncørbetalt indhold

Del artiklen